Op op op... endelig lysnede det for den lille spire. Luft, sol og plads til at brede sig. "Ih, hvor er det sjovt" sagde spiren og blev helt grøn af glæde.
Langsomt begyndte den at vokse, lidt usikker på hvad der ventede forude. Men endelig foldede de første blade sig ud og spiren var godt på vej, til at blive en blomst.
"Pyha, man bliver tørstig af al den aktivitet" tænkte den lillebitte blomst. Derfor måtte den slå rod og endnu mere rod. Med sine nye rødder sugede blomsten vand og næring op fra den den gode muld. Og solen gav også energi og styrke til blomsten.
Frøet der nu var en køn lille plante, vidste endnu ikke hvilken blomst den var. Men fortsatte sin vandring op og ud til alle verdenhjørner. "Er jeg mon en rose eller en tidsel?" blomsten undrede sig og blev ved med at vokse.
Blomsten blev stor og dejlig grøn. Den lignede de andre blomster i haven. "Jeg tror nu ikke at jeg er en tidsel, for jeg har ikke stukket nogen endnu. Men jeg ved ikke om jeg er en rose... for jeg dufter ikke vidunderligt endnu" tænkte den.
En smuk onsdag i maj måned, vidste den lille plante at der ikke var lang tid igen før den var voksen. Den havde være baby, barn og teenager. Knopper, knopper og endnu flere knopper. Blomsten var ved at eksplodere af spænding og længsel efter at se hvilken blomst den var. Men den måtte vente lidt endnu.
I morgen får vi allesammen svar på, hvad der er for en blomst :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar